Sct. Bendts Kirke

Gregorianerkoret blev oprettet i foråret 1998 med henblik på arbejdet med gregoriansk kirkesang. Koret var tidligere tilknyttet Vigersted Kirke, men hører nu til Sct. Bendts kirke i Ringsted. Koret har udover medvirken i Vigersted, Kværkeby og Sct. Bendts kirke bl.a. sunget vesper i Halsskov Kirke og Ubby Kirke, påskefestvesper i Betlehemskirken og i Gustafskyrkan i København, trinitatisvesper i Klostermarkskirken i Ringsted samt Allehelgensfestvesper i Haraldsted Kirke. Koret har også holdt en middelaldergudstjeneste i Tårnborg Kirke.

Der er meget vigtigt at understrege, at vesperen ikke er en koncert, men en gudstjeneste. Det ideelle ville naturligvis være, om menigheden kunne synge med. Det vil bedre kunne lade sig gøre, hvis vi anvender den enkle hverdagsform, som koret også har på repertoiret. Ved festvesperen vil vi ofte sørge for, at menigheden kan være med i enkelte led.

 

Sct. Bendts kirke indeniBestil Gregorianer Koret til en gudstjeneste
Koret, der tæller 8 - 11 herrer, optræder i kordragter udformet som munkekutter. Koret deltager gerne i vespergudstjenester - dvs. sen eftermiddag eller aften - også uden for Sct. Bendts kirke. Det er oplagt at arrangere en vesper i tilknytning til f.eks. middelalder-arrangementer, men vespergudstjenesten kan sagtens stå alene. Ved optræden uden for Ringsted sogn opkræves et honorar til dækning af korets omkostninger og kørsel, p.t. kr. 4.500 på Sjælland.


Nye medlemmer
Sangglade mænd fra Midtsjælland med interesse for Gregoriansk sang er velkomne i koret. Vi øver i Sognegården, normalt den anden mandag aften i hver måned samt efter aftale.

 

 

 

 

 

 

Gregorianerkoret i Sct. Bendts Kirke